Christian Daugaard
"Musik har altid været en stor del af mit liv, og det er en stor glæde for mig at kunne bruge min musikalitet til sprede god stemning ved alle former for fester og arrangementer."
et liv med musik og teknik
Christian Daugaard
"Musik har altid været en stor del af mit liv, og det er en stor glæde for mig at kunne bruge min musikalitet til sprede god stemning ved alle former for fester og arrangementer."
Mit navn er Christian Daugaard, og jeg har gjort det til min levevej at skabe god stemning igennem musikken til enhver fest.
Jeg sørger for, at musikken er helt i top til alt fra en casual reception til store, romantiske bryllupper. Det er en fornøjelse at få lov til at være en del af folks festligste øjeblikke, og jeg tager min opgave som festmusiker meget seriøst.
Musik har altid været en stor del af mit liv, og det er en stor glæde for mig at kunne bruge min musikalitet til sprede god stemning ved alle former for fester.
Jeg tilrettelægger altid mit repertoire til hver eneste fest, så det passer til lokalet, gæsterne og stemningen. Det bliver derfor en skræddersyet musikoplevelse, som gør jeres fest helt unik.
Hvert år leverer jeg musik til over 100 forskellige arrangementer rundt om i landet. Jeg tilpasser musikken, så den er målrettet ved hver enkelt lejlighed og skaber den helt rette atmosfære.
Ligegyldigt om du skal holde reception, firmafest eller bryllup, så ved jeg lige præcis, hvordan musikken skal skrues sammen for, at alle føler sig underholdt og behageligt til mode.
Se mine videoer og hør hvordan jeg spiller her
Min interesse for musik startede helt tilbage i barndommen, hvor jeg op igennem min skoletid spillede på alt fra trommer, bas, klaver og guitar på en privatskole i Tølløse, der var meget musikorienteret.
Min karriere som festmusiker startede allerede i 14-15 års alderen, hvor jeg begyndte i det små ved at spille til middagsselskaber i duoen "Nina og Christian".
I gymnasietiden i Vejle startede jeg mit første danseband "DE ÆGTE UÆGTE" der siden hen blev omdøbt til "EFTER SKOLETID". Der blev de første erfaringer gjort omkring, hvad der virker på et dansegulv, og helaftensløsninger med guitar og sang under middagen, og med partyband til dans, blev en realitet.
Efter 4-5 år med et hav af bryllupper, firmafester og byfester skiltes vores veje og jeg startede et samarbejde med Danni Elmo, hvor vi i et par år havde duoen "Elmo/Daugaard duo", der ligeledes spillede op til både dinner og dans med vores to guitarer og vokaler.
Det var også dengang, jeg begyndte at eksperimentere med DJ faget, hvor jeg havde succes med at kombinere livemusik og DJ til dans for at få en ekstra variation på aftenen.
Efter vi stoppede vores duo "Elmo/Daugaard", stod jeg for første gang på egne ben som festmusiker, og jeg opfandt helaftenskonceptet med guitar og sang under middagen efterfulgt af DJ underholdning til dans. En naturlig videreudvikling af den løsning jeg tidligere havde haft.
Efteråret 2014 blev en milepæl
I 2008 startede jeg som pedel og AV tekniker på Hotel Vejlefjord. Jeg har altid været meget praktisk anlagt og mine hænder er skruet rigtigt på som en alsidig handyman. Desuden har jeg altid haft flair for lyd, lys og AV udstyr, så jobbet var perfekt til mig. Efter 1,5 år blev jeg forfremmet til teknisk chef, og et løbende større ansvar blev tildelt til mig i takt med hotellets store opsving og rivende succes som Danmarks bedste spa og konferencested.
Efteråret 2014 blev en milepæl i mit liv. Jeg stod i den situation, at jeg fik mere og mere succes med mit hobbyprojekt "musikerogdj.dk", samtidig med at jeg også fik mere og mere travlt på hotellet. Det resulterede i at jeg efter 6 år på Vejlefjord endte med at sige min stilling op, og forfølge min drøm om at leve af musikken.
Det er et valg, jeg aldrig har fortrudt, og siden jeg d. 1. januar 2015 stod på egne ben som selvstændig musiker, er det kun gået fremad. Det at hellige mig jobbet viste sig at være den rigtige beslutning, som gjorde at jeg kunne udvikle det til et helt nyt niveau, end der havde været energi til på fritidsbasis.
Selvom vi idag skriver 2024, er der stadig nye idéer til udvikling af konceptet i støbeskeen, og den konstante udvikling gør, at jeg glæder mig til at gå på arbejde hver eneste dag. Jeg er taknemmelig og stolt over de mange kunder, der vælger at jeg skal være musikleverandør til deres fest, og jeg vil gøre mit bedste hver eneste gang, for at deres fest bliver til en succes.